Fra nonnekloster til kursus- og konferencecenter

Gennem mere end 800 år har Dronninglund Slot ydet vægtige bidrag til danmarkshistorien gennem skiftende ejere fra kongehuset, adelen og landskendte herremænd, der hver for sig har præget det ærværdige gamle slot.

Det var nonner fra den ældste klosterorden, Benediktinerne, der formentlig engang i 1100 tallet fandt de naturskønne omgivelser særdeles velegnede til oprettelse af det oprindelige Hundslund Kloster, som det dengang hed. Når man ikke kender det nøjagtige oprettelses år, skyldes det, at egnens bønner i vrede over at føle sig misbrugt af slottet efter reformationen kastede klosterets ældste papirer og dokumenter ud for svinene, der gik og rodede i dem og tilintegjorde dem. Den kendte modstandsmand Peder Dyrskjødt, Aagaard i Ørum, som fortæller dette, beretter også, at klosteret skulle være grundlagt af Odinkar den Yngre, som levede på Svend Tveskægs tid og var biskop over hele Nørrejylland med bopæl i Ribe. Han døde 1043 og var søn af Toke, som var jarl i Vendsyssel, og som antages at være identisk med den kendte Palnatoke, der døde 993. Den historiske baggrund herfor er dog ret usikker.

Hundslund Nonnekloster omtales første gang i bevarede kildeskrifter 1264 og senere i 1268, da en adelig dame, fru Gro, testamenterer noget gods til nonnerne. På det tidspunkt var klosteret allerede en gammel og anset institution, og det hører sandsynligvis til landets ældste. Dronning Margrethe den Første gjorde det endvidere til et af de rigeste ved at tilskøde det rige gaver i et gavebrev af 6. juli 1393, hvorved det kom i besiddelse af over 100 gårde i Vendsyssel.

Efter reformationen kom Hundslund Kloster ind under kronen med kendte historiske personligheder som lensmænd, bl.a. to af slægten Corfitz Ulfeldt og Peter Munk, der var en af de fire regeringsråder, som under Christian IV´s mindreårighed styrede land og rige.

Fra 1581 ophørte klosteret at være krongods og blev overtaget af herremanden Hans Johansen Lindenow, der anlagde en ny borggård med de to hjørnetårne, og som endvidere opførte avlsgården, der dengang var en af Jyllands største.

Fra 1690 til 1729 var kirken, slottet og herregården i kongehusets eje. Christian den V´s dronning Charlotte Amalie, overtog godset i 1690 og omdøbte det til dets nuværende navn Dronninglund.

Efter dronningens død overtog hendes søn Frederik den IV Dronninglund, men overdrog det året efter til sin søster, prinsesse Sophie Hedevig, der ved at opbygge sognets skolevæsen og gennemrestaurere kirken, fik stor betydning for det store Dronninglund Sogn.

Blandt kendte ejere af Dronninglund var grønlandsfareren Jacob Severin fra 1736 til 1753. Ikke mindre kendt var den følgende ejere greve Adam Gottlob Moltke, der bl.a. lod anlægge den pragtfulde slotshave.

Endvidere skal nævnes den berygtede bondeplager brigader William Halling, som i 20 år var slottes ejer. Brigaderen lod opføre det nuværende hotel Phønix i Aalborg, hvor han havde sin vinterresidens. Blandt de senere ejere var konsul Strøyberg, der havde Dronninglund fra 1916 til 1929. I hans tid kom mange prominente personer på slottet, således forfatteren Agnes Henningsen, der var søster til fru Strøyberg, og som i sit store erindringsværk fortæller om dage på slottet sammen med sin søn, den kendte arkitekt Poul Henningsen.

I dag tilbyder vi denne pragtbygning som et særdeles velindrettet og funktionelt hotel og kursuscenter, der henvender sig til alle med interesse og sans for det eksklusive og komfortable, tilpasset disse bygningers helt specielle muligheder.

Et moderne kursuscenter med alle nye tekniske faciliteter stillet til rådighed, har her givet de gamle bygninger ny værdi ved at blive anvendt med respekt for de historiske rammer.

Slottets største selskabs- og konferencelokale er den nyindrettede 2. sal på 160 m2 med tilstødende lounge og nordvendt tårnværelse.

Adgang til lokalet sker via Dronningens Trappe og/eller den nyetablerede elevator.

Der findes toiletter (herunder handicaptoilet) i forbindelse med loungen, der er indrettet i forbindelse med elevatoren og Dronningens Trappe.

Rummer festarrangementer op til 120 personer.

Historien:
Slottet var, – da det blev bygget i 1580, en etage højere end nu. Det blev ændret, da slottet i 1754 under grev A.G. Moltke blev ombygget af hofarkitekt Laurids de Thurah til et barokanlæg med indgang fra nord. Det krævede at alle tre fløje fik samme taghøjde, både den gamle, smalle klosterfløj sammenbygget med kirken, midterfløjen fra 1600-tallet og renæssancebygningen. Dermed var der tidligere en etage mere over den nuværende 2. sal. Begge ender af 2. salen var indrettet med store sale med kalkede vægge, træloft og røde mursten på gulvet. Den ene sal er nu genskabt, – og er nu igen indrettet til denne store sal.

Efter et større renoveringsprojekt i første halvår 2008 kan vi præsentere lettere tilgængelige selskabs- og kursuslokaler. I hjertet af slottet findes elevator, der fra receptionsområdet giver adgang til 2. sal. Dernæst er der etableret handicaptoilet på 2. sal ved siden af elevatoren.

Til de små trin i stueetagen findes køreskinner, og i det øvrige af bygningen tæller trinene max. 3 cm.

Belysningen er der ligeledes taget særlig hensyn til, da denne kan dæmpes og øges efter ønske og behov. Der er markeringer på større trin og gode gelænder på de store trapper.